Det fandme hårdt og få børn …

Undskyld min tavshed så længe har slet ikke haft overskud til at fortælle om noget som helst 😢

Kender i de dage hvor man nærmest ikke magter at stå ud af sengen . Det med at man bare ingen søvn har fået hele natten igennem , ca hver 2 time vågner Mace, er ved at blive sindsyg herhjemme 😩
Kan slet ikke holde ud at være i min egen krop , det som om , lige når man når og få noget overskud, så starter Obie bare , den store, med brok , og hans ture ..
Jeg ved jo godt at det bare er fordi han mangler opmærksomhed, så kommer ulykkerne og narrestregerne..

Så er rugbrødet skåret forkert , eller isen er knækket , tv’et viser ikke det han vil se , osv osv … Pyyyyhhhaa man blir bare så træt og drænet for energi ..
Jeg har mest af alt bare lyst til at kaste håndklædet i ringen, og køre min vej , men selfølgelig gør jeg ikke det, det er bare de tanker man får når man er helt derude hvor fornuften er væk …

Helt ærligt så synes jeg virkelig det er hårdt at have to børn nogle dage , specielt når Mace aldrig sover og aldrig har gjort det ..
Nu har vi os prøvet zoneterapi som sidste udvej. Kiropraktor, ergo fys, ørelæge, læge, sundhedsplejerske , kraniosakral , kugledyne, kædedyne og ikke mindst en plastik sanse børste ..ingenting hjælper , ingen har ku finde grunden til han ikke vil sove om natten , det er som om han aldrig kan finde ro.
Han er en dreng som har brug for sin mor 24/7 altså sidde på armen, kigge på mor , snakkes med og nusses om, og det er da også dejligt nok, men shit hvor er det hårdt at han altid skal med rundt .
Bare det at jeg skal på toilettet, skal han med for ellers stikker han i et hyl..
Han kan slet ikke ha at han blir krammet og omsluttet af ens arme , det der med at falde i søvn på os, det er ikke en mulighed , så panikker han fuldstændig.
Prøvede en aften med junior dynen rundt om ham og så ville vugge ham i søvn , men han sparker og skriger, helt gråd kvalt, han kan slet ikke klare at blive holdt om 🙁

Jeg blir så ked af det , for det jo det man allerhelst vil som mor, det er at holde sig barn og trøste , og Mace vil ingen af delene !
Vil aldrig håbe for nogen at de får sådan et barn som Mace, de første 3 mdr havde han kolik, han græd konstant.
Nu sover han 1 time formiddag og to timer til middag, og så falder han først til ro i mine arme kl 01.00 tiden ca . Nogle gange kan den være 02.00 inden han gir op.
Man føler bare han er vågen hele tiden , og han pylre bare konstant.

Tar virkelig hatten af for de mødre el fædre som klare den her opgave alene , priser mig virkelig lykkelig for vi er to om de her skønne unger , os så vi dagligt kan minde hinanden på at det nok skal gå og at ligemeget hvad så holder vi sammen om det her ❤️

Misunder så meget de mødre og familier som bare får de nemmeste børn, eller hvertfald får det til at se ud som om det hele bare er rosenrødt , mon nu også det er så perfekt ? Det tror jeg næppe, tror bare det skal se sådan ud , men jeg tar mig selv alligevel i at blive dybt misundelig og fascineret af deres instagram profiler .. De perfekte kroppe , det perfekte mad, mand, børn, hjem osv osv ..det hele spiller bare ..

Bliver faktisk helt deprimeret! Nogle dage er jeg også bare så ked af mig selv og min krop at alt også bare kan være ligemeget , og det gør os at jeg bare slet ikke føler mig tilstrækkelig for mine unger . Alt min energi er væk , og overskuddet er ikke eksisterende.

Sundhedsplejersken troede også jeg havde en fødselsdepression da jeg havde født Mace, jeg magtede ham ikke og kunne ikke acceptere inde i mit hovede at jeg bare ikke kunne give begge unger opmærksomhed på Samme tid , følte aldrig jeg var nok og heller ikke til stede når jeg så sad og legede med dem, så sad jeg begravet ned i min tlf hele tiden .
Det var et mega tabu, og det føler jeg stadig det var , men har fundet ud af, at der virkelig er mange som går rundt med de tanker og følelser omkring sig selv og børnene.
Og det som har hjulpet mig, er helt klart hjælpen fra min dejlige mand og så det at få snakket om tingene og hvordan man går og har det indeni.
Manden min, tog barsel her i to mdr, og selvom det har været hårdt at gå hjemme i to mdr sammen med sine børn, så har det også bare været en gave. Det helt fantastisk at ha 4 hænder og noget mere overskud til sine unger og hinanden.

Det var rigtig svært at indrømme der var noget galt, var så bange for de ville ta børnene fra mig, fordi jeg var en dårlig mor , så holdt det for mig selv længe og benægtede det for min kæreste og sundhedsplejersken.
Men en dag kunne jeg ikke mere , jeg græd konstant og var aldrig glad.
Jeg råbte og skreg af min mand, for ku slet ikke styre mine følelser indeni, jeg var simpelthen så frustreret. Det var bare synd for vores unger. Så jeg fik hjælp af noget som hedder et tværfagligt team, de to kvinder gjorde virkelig en forskel.
De lyttede til mig , og satte ord på mine følelser og tanker , at det var helt normalt og at jeg ikke var deprimeret , men simpelthen bare kørte mig selv helt ned fordi jeg ikke følte mig god nok! Og hele tiden så jeg alle andre familier og venner, var så glade og lykkelige og alting var så nemt for andre med børn , alle var bare super mødre !

Men NEJ det er de bare ikke, de har selfølgelig også de dage jeg havde, men tror måske andre kvinder har været bedre til at acceptere støvet i hjørnerne og at tøjet ikke var rent , og hjemmet ikke spillede osv , jeg gik for meget op i alt andet end mine unger .

Ka sige så meget at nu elsker jeg at være sammen med mine unger , og har heller ikke dårlig samtvittighed når jeg er ude alene, el sammen med min kæreste , så nyder jeg det og lader op til at komme hjem til hverdagen igen.
Men det ER HÅRDT at få børn, hele ens hverdag blir vendt på hovedet, det hele tiden børnenes behov, frem for ens eget.
Tar mig selv i at huske trøjer , underbukser hue osv til ungerne men mig selv , jeg kommer afsted med halv vådt hår , uden jakke og ender med at fryse hele aftenen, men bare ungerne har det godt ikke ?

Men ka sige så meget, dem som siger det nemt at få børn og nemt at få hverdagen til at køre rundt, de lyver ! Haha ka ikke passe ..
Men det os okay , jeg viser da også tit glansbilledet af vores hverdag og ikke altid hvordan vi virkelig har det, el hvordan der ser ud herhjemme 🙂
Derfor får i sandhederne på bordet her.

Men må indrømme det der med manglende søvn hver dag i snart 10 mdr er godt nok rent tortur. Det sindsygt hårdt at ha overskud til at være der for vores store dreng, og have energi til ham.
Heldigvis har jeg haft min dejlige kæreste hjemme de sidste to mdr, da han har holdt barsel, og det har virkelig været en lettelse og hjælp i hverdagen.
Så har vi pludselig 4 hænder i stedet for 2 hænder, så tar vi en hver og hjælper hinanden. Mega dejligt!

The downside af det at have sin mand hjemme, er der selfølgelig også , men den histore og oplevelse kan i få senere ..

Vi snakkes .. El JEG SNAKKER HEHE..
Nu får i os snart at se på tv i uge 42 🙈